Shoppen er lukket og det er ikke muligt at foretage køb.

Vegansk tøj – 3 grunde til hvorfor man bør vælge vegansk tøj


1:  Bidrager ikke til drab og lidelse på dyr

Hvert år bliver over 100 millioner dyr dræbt alene i pels-industrien - udelukkende for deres pels skyld. Dertil kommer mindst 1 milliard (!), vurderet af FN, drab på kaniner udelukkende med henblik på at sælge deres skind.

Langt størstedelen af disse dyr lever desuden I fangenskab, indtil at de bliver dræbt.

Ved uld behøver uld-producenterne ikke at slå dyret ihjel, men kan blot barbere ulden af. Men i for mange farme for får får fårene for dårlige levebetingelser. Den samme grund til at mange vælger, ikke at drikke mælk, kan implementeres til hvorfor, man bør vælge veganske varer fremfor uld-produkter.

Dertil kommer alm. lædervarer, som bliver solgt af landbruget efter slagtning af dyr på lige fod med kød. Disse dyr lever også i fangenskab og ofte under sørgelige forhold.

Alt dette ville man ikke bidrage til, hvis man udover at have en vegansk diæt, også vælger at benytte vegansk tøj.

2. Miljøet / Forurening

At opdrætte dyr med henblik på madproduktion og tøjproduktion kræver store mængder af foder, vand og energi til produktion – som alt sammen har en konsekvens for miljøet.  Det er med andre ord en meget ressourcekrævende måde at producere tøj på.  Det er helt anderledes med vegansk tøj. Størstedelen af vores varer er lavet af barken fra korktræer. Her skræller man træerne for deres bark, og barken bliver derefter lavet om til punge og bælter. Man fælder derfor slet ikke træet og barken vokser ud igen. Lidt ligesom når man plukker æbler. Træet passer sig selv og det har blot brug for regn og sol. Træerne behøves heller ikke at være i en opvarmet hal, eller at få foder hver dag.

Planter bidrager positivt til Co2 balancen via fotosyntesen, mens dyrs prutter udgør en stor del verdens samlede drivhusgasser.

For at dyreskind skal blive til læder skal det igennem en lang kemisk proces med en masse spild-produkter og et stort energiforbrug. Dertil kommer farvning. Vi har, udover farvede produkter, også veganske punge og bælter i deres naturlige farver. 

3. Signalværdi

Man har måske en læderpung, som man er særlig glad for og den er købt fra før man blev veganer eller begyndte med at være opmærksom på området. Der er jo ikke nogen dyr, der mister livet ved, at man bliver ved med at bruge den. Skaden er jo sket. Det har dog en image-effekt. Både for en selv, men man signalerer også indirekte, hver gang man har pungen fremme, så at sige, at det er ok at benytte lædervarer. Man må selvfølgelig i sidste ende gøre op med sig selv, om man vil benytte vegansk tøj eller animalsk tøj.

Her på Vegan-wear.dk har vi gjort det til vores mål at gøre det lettere for alle at købe vegansk tøj. Særligt er vores fokus på punge og bælter, da disse ofte er fremstillet af læder.